Scener fra Høvelte


SCENER FRA HØVELTE
Ved Høvelte Kaserne lige mellem Birkerød, og Blovstrød, ligger der et stort øvelsesområde. Indtil for et par år siden, (2022) var det muligt at leje til et humanitært arrangement, kaldet "Kørsel med Børn" hvor børn med alvorlige sygdomme, så som kræft, muskelsvind osv, kunne få en rigtig off-road tur i en Land Rover, lige som der er mange andre aktiviteter, brandbiler, hospitalsklovne osv. Det er en fantastisk dag, både for gæster og frivillige. En dag hvor man oplever fællesskabets styrke, når det er bedst.  
Det er sand Land Rover ånd! 
Så gør det ikke så meget at Høveltes næsten bundløse mudder er hård ved bilerne.  
Arrangementet lever i øvrigt i bedste velgående, de sidste 2 år er det blevet afholdt på Egholm Slot nær Kirke Hyllinge, hvor vi er blevet taget helt utrolig godt imod. Slottet rummer i øvrigt et imponerende museum for antikke skydevåben, samt en del, herunder panserkøretøjer og andet fra 2 verdenskrig, hvis man er til den slags.