En Land Rover serie IIA er en herlig veteranbil, den kan holde til at stå udenfor om natten, Som alle seriebiler og de fleste Defendere kan den være åben eller lukket, hardtop, eller pick-up. Man vælger selv. Den kan køre i terræn, faktisk er det en af de bedste i terrænet, stadigvæk!

At påstå, at en gammel Land-Rover ikke kan gå i stykker, er en lettere omgåelse af sandheden. Dens styrke ligger ikke i at den ikke går i stykker. Den gik såmænd også i stykker da den var ny, men det gjorde alle biler dengang. Land-Rovers styrke ligger i, at den kan repareres med en hammer, en skruetrækker, og en svensknøgle og en rulle ståltråd. Ganske praktisk når man er strandet midt i Saharas ørken og den lokale mekanikker er 1700 km væk. Også ganske praktisk, når jeg nu med min begrænsede evner, selv synes det er så sjovt at skrue i gamle biler, og det er der rig lejlighed til. Den kræver en del vedligehold, for som der står i manualen: "Failure may occasionally develop through lack of attention to the equipment."

På grund af bilens mekaniske slægtskab med gamle traktorer, er bilen også et link tilbage til min barndom på maskinstationen.

Hvordan det hele begyndte:

April 2007 Der stod den så. På en lille stille sidegade i det indre Odense. Der var kærlighed ved første blik. Jeg havde set annoncen aften før, og sendt en mail til sælgeren. Han ringede næste dag, og sagde at jeg måtte hellere komme og kigge på den omgående, for der var en køber der var parat til at køre fra Ålborg og hente den med det samme. Jeg skyndte mig afsted og var solgt på stedet. Jeg måtte bare have den bil, og gode råd, såsom at tage en Land Rover kyndig med, og den slags var glemt. De styrebolthuse kunne jeg da sagtens selv ordne. Ja tak.

Men det var en fantastisk følelse at køre hjem i forårssolen, og selv lastbilerne holdt tilbage og unge piger på cykel smilede til mig. Og to andre Land Rovere hilste, som det hører sig til blandt Land Rover ejere

Min kone var knap så begejstret. Vi var lige blevet forældre til en lille pige og hun var kun en uge gammel da jeg kom hjem med den gamle gule.

Ja, den er gul! 

Ja den er gul! Ikke den mest oplagte farve for en rigtig entusiast. Her foretrækker de fleste en af de klassiske grønne farver. Min undskyldning er at sådan så den ud,dajeg købte den. Den tidligere ejer ønskede et frisk "strand look", men som han sagde "Farven er med i prisen. Du kan altid male den om" Og det havde jeg egentlig tænkt mig. En Land Rover behøver jo ikke være i flere lag lak, en enkelt emalje kan gøre det.

Men inden jeg kom så langt, var jeg blevet kendt som ham i den gamle gule. Og ikke bare i Land Rover kredse. Jeg er i det civile liv præst på landet, og her har det vist sig at være en fordel at køre i en iøjnefaldende vogn. Jeg bliver bemærket når jeg kører omkring, og man har altid noget man kan snakke med præsten om.

Jeg har endda oplevet at blive hentet et sted jeg var ude fordi man havde set præstens bil holde ude foran. Så vidste man hvor man kunne finde ham.

Den gamle gule er på mange måder blevet en del af min identitet, og jeg da jeg for et års tid siden supplerede med en mere anonym Ford fik jeg flere bekymrede spørgsmål.Om jeg dog ikke ville beholde Land Roveren. For jeg var jo slet ikke til at kende uden den.

Den tidligere ejer havde valgt en lidt tilfældig "rendegraver-farve" som kunne fåes hos maskinforhandleren som en emalje-maling. Jeg ønskde en Land Rover med et autentisk udseende. Og da jeg jeg endelig havde mulighed for at male den, var jeg pga ovenstående bundet af den gule farve. Jeg fandt da ud af at det engelske luftvåben Royal Airforce brugte en særlig gul farve på trænings og rednings-fly. Især de gule redningshelikoptere er kendt af enhver brite. (De er så ikke gule mere, da Storbritanien har privatiseret redningstjenesten.) Hjemme på baserne blev supportbilerne, som ofte var Land Rovers, undertiden også malet gule, så man bedre kunne få øje på dem. Derfor valgte jeg farven Royal Airforce trainer/rescue Yellow BS356. Esbjerg Paint hjalp mig med at finde den tilsvarene RAL kode. Den hedder 1007 og i Esbjerg Paints katalog hedder den slet og ret "entreprænør-gul" Så den gamle gule er stadig rendegraver-farvet. Men måske det ikke er en tilfældighed at entreprænør maskiner blev malet i samme gule farve.