Fruens frøken

At restaurere eller istandsætte en gammel Land Rover. Eller hvordan min drøm, blev min kære hustrus kæreste eje


At restaurere en gammel bil er for mange entusiaster den ultimative drøm. Således også for mig. Det siges jo at en klassisk Land Rover er ca. lige så simpel at arbejde med som en cykel, og det er ikke helt galt. Lidt mere indviklet måske men stort set alle der kan holde på en skruenøgle kan klare det meste selv. Sådan med lidt hjælp fra venner og bekendte. Fordelen ved en Land Rover er blandt andet at karossen er af aluminium og mindre buler og ridser betyder ikke noget. Tværtimod, de er jo en del af stylingen. Det er altså i modsætning til mange andre klassike biler ikke nødvendigt at bruge mange lange timer på pladesmedsarbejde eller lakering. Det sidste kan klares med pensel, om man vil.


Her tager projektet sin begyndelse. Jeg har gennem de sidste mange år i klassisk Land Rover stil akkumuleret en del reservedele. Og jeg var begyndt at få den ide at alt hvad jeg manglede var en motor og en gearkasse, et par aksler og lidt andet forskelligt og så kunne jeg bygge en hel bil ud af ingenting.
Så var det, dette vrag dukkede op på Facebook til stort set ingen penge. Der var helt sikkert noget der kunne bruges. Vigtigst af alt, der var en registreringsattest!! Projektet kunne begynde! 


Forår 2015 en trailerfuld drømme 

Projektet virkede hurtigt lettere halsløst. Hvordan kom jeg over broen og fik slæbt det vrag ud fra under de selvplantede træer og fik den læsset på en trailer og kørt hjem. Men nu havde jeg jo købt den. Og et ord er et ord. Jan Højmark, som jeg kendte fra Land Rover sammenhænge kontaktede mig og fortalte hvor der stod et rimeligt projekt til salg. Det havde nemlig været hans, han havde fundet den i en lade i Jylland, hvor den havde stået siden 1984. Han havde dog solgt den videre til Preben i Ringe, som efter at have begyndt på restaureringen, havde opgivet projektet til fordel for andre sysler, og havde nu forhørt sig om muligheden for at lade handlen gå tilbage. Heldigvis for mig, var der en sjællænder der gerne ville overtage det tvivlsomme projekt jeg havde reddet mig ud i der, og han overtog vraget, og jeg kørte til Ringe og handlede med Preben, som jeg kendte godt gennem Land Rover klubben.

På den måde endte jeg med at overtage en højrestyret Serie 2a SWB (Short Wheel Based) Land Rover.

Min kone er dog blevet lige så begejstret for Land Rovers som jeg og derfor blev det hurtigt hendes bil. Derfor kom hun også til at bestemme hvordan den skulle se ud. Derfor blev den i første omgang ikke malet, da min kære hustru foretrak den med al dens patina. Den må godt se ud som om den har et langt liv fyldt med oplevelser bag sig. Den beslutning skulle senere vise sig at blive omgjort!

Jeg lånte en trailer ved Urban Larsen der jo har gjort en del i Land Rovers, og Preben var så flink at bugsere den lille ny hjem, da han har både bil og kørekort til den slags. Men nu havde han jo også gjort en god handel. Den var trods alt ikke gratis. Men som en klog mand sagde engang; "en god handel er hvor både køber og sælger er tilfreds" Og Ser man min kone må man tydelig se tilfredsheden.

Vi havde egentlig planlagt bryllup, men man kan jo ikke blive gift og købe Land Rover på een gang. Ikke i vores lønklase, så vi udskød brylluppet. Jeg havde faktisk forventet at vi skulle køres fra kirke i den lille røde, men sådan kom det ikke til at gå. Søger man lidt på f.eks you-tube kan man finde små film om Land Rovers der bliver bygget på en weekend, ja helt ned til et døgn. Dette projekt kom til at vare i nu tre år.

Som hovedregel fordi de opgaver jeg ikke selv kan løfte skulle laves af venner og bekendte og det er lidt svært at skynde på folk der gør temmelig meget arbejde som en tjeneste. Og hjælp har jeg haft brug for. Havde det ikke været for gode venners hjælp var jeg aldrig blevet færdig.


Job 1. Chassis-rammen

Enhver gammel Land Rovers arkilleshæl er chassisrammen. Den er lavet at pladestål der er svejset sammen til firkantede rør kaldet vanger og udriggere. Der er masser af hjørner og kringelkroge hvor skidt og salt og andet stads samler sig så rusten kan trives. Så at en gammel Land Rover ikke kan ruste er ikke helt sandt. Den ruster fortrinligt. Jeg fik skildt vognen ad og rammen blev ordnet. Næsten et år efter vognen kom hjem kunne jeg male og begynde at samle vognen. Grunderen blev Esbjergs kostbare 1 komponent Shop-primer som jeg kom på med pensel. Top coatingen er matsort fra Harald Nyborg. Ca. 30 kr. for tre dåser. Der blev brugt en del dåser. Akslerne blev også malet og der kom nye fjedre og støddæmpere på.

Job 2 Motor

Land Rover 2.25 petrol (benzin) 3 MB (Main Bearing= hovedlejer)

Motoren er jo en central del af enhver bil og bilen startede og kørte upåklageligt inden jeg skildte den ad, så regnede jeg med at jeg blot kunne male og montere den igen, ud fra reglen om at "if it isn't broken, don't fix it!" Da jeg fik renset motoren viste det sig at den var "frostsprængt" Det vil sige at motorblokken havde fået en revne og kølevandet sivede ud. Den ville aldrig komme til at køre mere end få minutter af gangen.

Nu var gode råd dyre, det vil sige, ikke dyrere end at Kaj Juel i Langeskov meddelte at han havde en anden motor vi kunne købe billigt. Meget billigt. En rigtig fin motor viste det sig. Den skulle bare lige have slebet ventiler og skiftet "olietyve" som de kaldes de små gummipakninger der tætner ventilstammerne.

Det var lige et job for min gamle ven og rejsekammerat Martin Nielsen. Han havde godt nok ikke meget tid, men han kom en dag,.hev topstykket ind bag i sin bil og fjorten dage senere afleverede han det igen. Og så var der blot tilbage at at samle topstykke og blok. Et hyggeligt arbejde hvor man skal være omhyggelig med at stramme boltene i den rigtige rækkefølge og med det rigtige moment. Bagefter skal ventilerne stilles med følerblade. Et rigtig mekanikker-job, som dog kan klares af amatører.

Land Rover entusiaster kan bruge langt tid på at diskutere hvad der er den rigtige farve til en Land Rover motor. Mange sværger til en lys blågrøn kaldet "duck egg blue" men den er ifølge mine oplysninger en farve der bruges af det engelske militær og således også bruges på andre motorere f.eks i skibe. Jeg valgte at male motoren rød fordi jeg synes det er fin farve til en motor og fordi rød kan fåes allevegne til en billig penge. Gearkassen blev også monteret. Den er ikke blevet renoveret, da den tilsyneladende virker fint. Og der er ingen grund til at skille ting ad der virker. Eneste ulempe er at det er en Serie 2a gearkasse, det vil sige at den ikke er synkroniseret mellem 1. og 2. gear. Her skal man så til at opøve den efterhånden glemte kunst i "dobbelt udkopling" Koplingen virkede dog ikke, og men det vidste jeg ikke for jeg havde jo endnu ikke monteret koplingspedalen

Job 3 Torpedo

Torpedo-vægen på en Land Rover er som chassis-rammen lavet af stål og den ruster ligeså fortrinligt som chassiet

Torpedoen her så egentlig rimelig ud, der skulle bare lige laves det sædvanlige ved hjørnerne og i "fodbrøndene" de indhak hvor der er plads til ens fødder.

Det blev Rasmus Winkel der fik fornøjelsen at reparere den i sin fritid, men arbejdet var hurtigt mere omfattende end forventet. Efter adskillelige måneder hvor Rasmus bla måtte lave et stativ, en såkaldt jig, så rammen ikke blev skæv, kunne den endelig monteres. En anden god ven Peter Vestergaard sørgede for at torpedoen blev galvaniseret. Så kan den holde i mange år-

Torpedoen blev monteret sammen med Kenneth Kreiberg, der selv har skiftet torepedo på sin egen Land Rover og kendte vigtigheden i at den sad helt præcist. For det er jo den der bærer dører, forskærme, motorhjelm osv, og hvis de skal passe med reste af bilen så er det vigtigt at den sidder lige. Her kunne vi så glæde os over Rasmus' omhyggelige arbejde. Alle hullerne sad hvor de skulle.

Hvorfor hedder det en torpedo:

Job 4 og 5 Karosseri og bremser

En Land Rover har som alle andre biler hydrauliske bremser. Når man træder på bremsepedalen, trykker hoved-cylinderen væske ud til bremsecylindrene i hjulene. der så trykker bremseskoende ud mod bremsetromlen. (På moderne biler er det skivebremser, men ideen er den samme) Bremsetromlen (ikke afbildedet) bliver så monteret på hjulnavet og uden på kommer selve hjulet, altså fælg og dæk. Når bremserne bliver aktiveret, vil stemplerne trykke skoene ud mod bremsetromlens inderside og bremse hjulet. Det er i hvert fald ideen. Er der læk i systemet eller kommer der olie på belæg-ningerne, virker bremserne ikke. Asger Jørnow kom forbi og riggede bremserne til. Et dejligt afstressende arbejde for en IT-chef! Det ene hjulleje var rustet fast, men det blev klaret med en ukrudstsbrænder! 


Med tryk på bremse-systemet blev de forskellige karosseri-dele hurtigt monteret. En relativ simpel opgave. Ladet er en selvstændig firkantet kasse, der minder lidt om et badekar. Det hedder da også "tub" på engelsk. Dørene hænger i torpedokanten, det samme gør forskærmene og motorhjelmen, som i forenden hviler på køleropsatsen. Den metalkasse der udover at holde lygterne også holder køleren. Lidt paneler under døren til pynt og nogle gulvplader i kabinen, og man har hurtigt en hel bil.
Asger og jeg havde kun koncentreret os om forbremserne. Bagbremserne var stadig de originale, og de gamle rør kunne ikke holde til trykket. Ole Pars kom da forbi i sin militær-grønne "service vogn" og trak nye bremserør til agter. Jeg var ganske imponeret over hvor meget grej han egentlig havde i den vogn! 

Hvordan det videre gik...

Nok var frøkenen i tip top mekanisk stand, men den stod stadig i al sin patina, og motoren var stadig en helt standard 2.25 benziner. 
Da var det at fruen fik mulighed for en motoropgradering, hvor det stadig er den samme 2.25 benzinmotor, men nu kan frøkenen slæbe campingvognen med på træf, uden at blive overhalet af vrede lastbilschauffører. 
Nu vognen var skilt ad, så øjnede fruen en chance for at få den malet, i mat svenskrød. Sådan blev det. Og da mekanikeren ikke gør noget halvt, så fik den også nye døre, og lidt forskelligt, så den står knivskarpt.  
Samtidigt kom den også på hvide plader, så der nu må være passagerer bagi. 
Den lange historie må I få senere...