Terrænkørsel i Land Rover seriebil.

Niels Lysebjergs  Land Rover side

Brug af firehjulstræk på en serie II-III Land-Rover.

Det der kendetegner en hvilken som helst Land Rover, hvad enten det er en serie I fra 1948 eller den nyeste Freelander er at den har firehjulstræk.. For Serie II, IIA og III gælder dog at den ikke har permanent firehjulstræk. Ved kørsel på normal vej er en Serie II-III (For nemheds skyld herefter kaldt en serie Land Rover) baghjulstrukken. Forhjuls-trækket slås til manuelt. Nu skulle man tro at man slår firehjulstrækket til og fra med f.eks den gule gearstang. Men som det ofte er med gamle Land Rovers, så er  det knap så enkelt.

Den korte version:


 

Sort:  Bruges som på alm. bil. Fire frem og et bak.


Rød: Høj-Lav gearvælger.


                      ”Lav” (Rød gearstang helttilbage) firehjulstræk aktiveret, terrænkørsel, IKKE fast vej


                      ”Neutral” (Rød gearstang i midterposition) Frigear. Bilen kører ikke. NB Skift ikke i fart.


                      ”Høj” (Rød gearstang helt frem) firehjulstræk ikke aktiveret. Høj fart på fast vej


Gul: Vælger firehjulstræk når den røde står i ”Høj”


                      Tryk ned (evt. i fart max 60 km/t) firehjulstræk i ”Høj” aktiveres. Fedtet og glat føre.


                      Slå fra ved at standse, skifte rød fra ”høj til ”Lav” og tilbage til ”Høj

Alt for mange gearstænger i en gammel Land Rover?


Bemærk:

Er bilen udstyret med friløbs-nav på forhjulene skal disse altid være i indgreb ( i position ”4WD ON”) før firehjulstræk aktiveres. Deres egenskab er netop at afbryde forbindelsen mellem forhjul og forreste trækaksler, differentiale og kardan, når der ikke er træk på forhjulene, for at undgå at den forreste del af transmission løber med rundt. Fordelen skulle være mindre slid, bedre brændstof-økonomi og mindre støj. De skal dog slås til og fra manuelt. Er bilen udstyret med friløbsnav skal de aktiveres og køres med mindst en gang om måneden for at få smurt fortøjet. Man kan sagtens køre med friløbsnav i indgreb på fast vej, blot så længe at firehjulstrækket er slået fra.


HUSK: Aldrig firehjulstræk på "fast tør vej". Læs evt. nedenstående.


Den lange forklaring:


For at forstå brugen af firehjuls-træk er det dog nødvendigt at man forstår det grundlæggende princip i trækkende aksler og differentialer.


Et differentiale, er den gearudveksling der ikke alene vender den langsgående kardanaksels træk til trækket på den tværgående hjulaksel, den ”differentierer” også udvekslingen mellem de to hjul.


Det er sådan at to hjul der er forbundet af en aksel beskriver en bue, beskriver  det inderste hjul en kortere bue, eller sagt på en anden måde den tilbagelægger en korte afstand end det yderste. Hvis hjulene blev trukket frem af motoren med samme fart, ville der opstå et ”vrid” hen over aksel og hjul , hvilket ville medføre unødigt slid eller ligefrem brud på aksel eller hjul. Differentialet ophæver dette vrid ved at det hjul der bremses af vridet, for lov at slippe i diferentialet. Sagt på en anden måde, det er det hjul på akslen der er nemmest at trække rundt der bliver trukken rundt.

Da en Serie Land Rover kan trække på begge aksler har den naturligvis differentiale på både for og bagaksel, for at undgå vrid på akslerne i kurver. Men det gør det ikke alene. Når en bil beskriver en kurve kører hver eneste hjul på bilen i sin egen bane. Dette kan man se når en bil kører i sne el. lign hvor den efterlader et spor. Der er to spor når det går lige ud, og 4 når den drejer.


Derfor er der også et ”vrid” på langs af vognen, og altså hen over gearkassen i midten af transmissionen.  De ældste serie 1’ere løste dette med en slags friløbsnav på forhjulene, af samme princip som kendes fra cyklers friløb. Moderne Land Rovers har et center-differentiale, der låses elektronisk for konventionel firehjulstræk til brug ved terræn-kørsel.


Serie II-IIA og III har ikke center-differentiale og her bliver vriddet afviklet henover hjulenes slip på underlaget. Derfor er det vigtigt kun at bruge firehjulstrækket på løst eller glat underlag, som græs, jord, sand sne el. lign, aldrig på tør fast vej, heller ikke regnvåd asfaltl, da hjulene har for godt fast og der derved opstår et unødigt voldsomt vrid på transmissionen, der kan forårsage et for hurtigt slid eller umiddelbare nedbrud.


En Land Rover seriebil er altså kun designet til at køre i 4x4 i terræn, eller på snedækkede veje. Det er bla. andet derfor at det er den ultimative off-roader. På almindelig vej er den som regel blot tohjulstrukken som de fleste andre biler.

Det er her den får brug for alle sine gearstænger.


Den sorte gearstang svarer til en gearstang i en ganske alm bil. Der er fire frem og et tilbage og de bruges præcis som i en alm. bil.


Den røde: En af grundene til at en Land Rover er så god i terræn er at den har en reduktionsgearkasse, dvs høj og lavgear. Dette gør at man kan gå et gearområde ned, hvilket forbedre trækkraften i terræn. Det nedsætter også farten betydeligt, men man kan alligevel ikke køre stærkt i terræn. Den røde gearstang vælger altså gearområde. Høj eller lav. Dette giver Land Roveren 8 gear fem og to bak, fire frem og et bakgear i "Høj" og fire frem og et bakgear i "Lav". Groft sagt så er ”Høj” til landevej og ”Lav” til terræn. Derfor er en Serie Land Rover permanent i 4x4 i lav-gear, og af samme årsag skal man ikke køre i lavgear på fast vej.


Den gule: Undertiden kan det blive nødvendigt at sætte i 4x4 i højgear, som f.eks på vej op af bakke på en sne eller isglat vej. Her kan man trykke den gule ned mens man kører og derved undgå at holde stille og miste sit fartmoment. (Dvs nok kan man gøre det i fart, men det frarådes at gøre det ved over 60 km/t, da man risikrerer at ”voldtage” gearkassen) Så snart man er på tør vej igen, så holder man stille. Skifter den røde fra ”Høj” til ”Lav” og til ”Høj” igen. Så skulle den gule gerne springe op igen. (Og nu ved du hvorfor den lange fjeder sidder der) Det virker umiddelbart en smule omstændeligt, men der er sikkert en udmærket teknisk forklaring på hvorfor det må være sådan. Jeg kender den bare ikke, og tillægger det den charmerende engelsk ”bagvendthed” der giver Land Rover sin egen umiskendelige engelske charme.

Måske tror man det er næmmere at køre ned af end op ad. Det er ikke helt rigtigt. Det kræver en smule viden om terrænkørsel og det rigtige gear at undgå at tumle ned af bakken som en tabt kuffert

Land Roveren hænger på maven. Diffentialerne gør at   at det ene baghjul og det diagonalt modsatte forhjul der ikke har vejgreb spinner hjælpeløst rundt

En detalje der undertiden overses.


En Serie Land Rover er ikke født med differentialspærre. Derfor kan man i kuperet terræn opleve at komme i en situation hvor det ene forhjul mister grebet og det samme gør det modsatte baghjul. Kort sagt man "hænger på maven" og selvom man har to hjul solidt plantet på underlaget kommer man ingen vejne da differentialerne gør at de letteste hjul trækkes rundt. Resultatet er at de to frie hjul snurrer rundt og de to med greb står stille. Man siger at bilen "cross-axler" Differentialspærre på en eller begge aksler kan låse hjulene sammen, så de trækker lige hårdt. Derfor er differentialspærre ofte udstyret på biler der bruges til meget hård terrænkørsel. Det skal dog bruges varsomt da man dels belaster det øvrige materiel hårdt og dels risikere at komme ud i farlige sfituationer, f.eks på stejle skråninger, hvor overskrider sit eget balancepunkt og tumler ned af skråningen