En fortælling om hvordan en deffekt 2.25 benz genopstod som en 2.5

I efteråret opgav GamleGule, en 88’er fra 1965, endelig ævred. Den havde ikke trukket godt længe. Det var som den ikke rigtig tændte på alle cylindre, og den sendte små røgskyer ud. Til sidst ville den slet ikke starte, og efter forgæves at rode med tænding og karburator efterspurgte jeg et godt råd på facebookgruppen Veteran og Klassisk Land-Rover Danmark.
Der kom, som der jo plejer, forskellige velmenende forslag. Det bedste tilbud var nu fra Kaj Juel, der tilbød at kigge forbi. Kaj havde allerede hjulpet Kenneth og mig tidligere på året, da han havde udrettet mirakler på Kenneths 109’er der skulle fragte os til Nordkap og videre Østersøen rundt. (Den historie må I få en anden gang.)

Kaj kom og med sig havde han en kompressionsmåler! Den viste hurtigt at der var stort set ingen kompression på cylinder 4 og heller ikke voldsomt meget på 2. Det var vel kun cylinder 3, og måske cylinder 1 der virkede tilfredsstillende.
Tilfældigvis manglende Kaj et overkommeligt projekt, hvilket passede mig fint, for jeg havde travlt med så meget andet.
Første opgave var at få vognen ud til Kaj, og her fandt jeg ud af at jeg har den udvidede vejhjælp gennem mit forsikringsselskab. De ville transportere GamleGule ikke bare til ”nærmeste værksted” men til en hvilken som helst adresse, om det så var Amalienborg. Jeg havde dog mere glæde af at få den til Langeskov. Kranbilschaufføren var i øvrigt en god bekendt af Claus Vogter og kendte derfor en del til gamle Land Rovers og deres genvordigheder.

Dagen efter har Kaj motoren ude af vognen og afmonteret topstykket. Det syn der møder os, var nedslående. Cylinder 4 havde en meget kedelig, nogenlunde vandret revne i cylindervæggen. Cylinder 2, så heller ikke for godt ud. Det var tydeligt at motoren på et tidspunkt havde været varm. Ja, det har den vist været flere gange, køleren har været fuld af mudder, så er der gået en kølerslange osv, og hver gang har jeg troet at det gik. Men nu gik den ikke længere. 

En løsning var at bore cylinderne op, og håbe på at revnen ikke var for dyb. Men der er ikke mange der borer cylindere op mere. På Fyn findes kun en mand, og han har det som hobby, og i øvrigt havde han først tid til foråret. I Esbjerg ligger der et firma, der borer gamle motorer op, men de tager sig helt godt betalt og kunne jo ikke garantere at revnen ville forsvinde.
Kaj havde da en anden løsning. Han vidste hvor han kunne købe en defekt 2,5 Land Rover Diesel. En diesel og benzinblok er stort set identisk. Det er stempler, topstykke osv, der afgører om det er diesel eller benzin. Blokken er den samme.

Her begyndte et stort arbejde

Dieselmotoren blev skilt af, og blokken blev renset og målt igennem, så der var sikkerhed for at den overholdt målene og ikke var slidt. Krumtappen fra dieselmotoren blev ligeledes målt ud og kontrolleret for om den var i balance. Herefter honede Kaj cylinderne på dieselblokken, så den var som ny og passede til de nyindkøbte stempler. Plejlstængerne blev genbrugt, men ud over dem, og selve blokken og krumptappen, blev alt andet skiftet! Lejer, pakninger, knastaksel, ja selv oliepumpen, forkammerkæden, samt strammer og dæmper blev skiftet. Kaj er jo kendt viden om for sine gennemførte restaureringer og heller ikke her, blev der sprunget over hvor gærdet er lavest.
Da blokken stod færdig med benzinpumpe og strømfordeler og det hele, kunne Kaj begynde at koncentrere sig om topstykket. Her havde han topstykket fra min gamle motor. Det stod hurtigt klart at heller ikke topstykket havde tålt varmen. Det havde vridt sig, og måtte planslibes, en del faktisk, for at blive plant igen. Herefter fræsede Kaj ventilsæderne og monterede nye ventiler, fjedretoppe og låse. 

Topstykket blev monteret på blokken, og vippetøjet blev sat på, og det hele blev spændt op til det korrekte moment, og i den korrekte rækkefølge, og ventilspillerummet blev justeret, kun foreløbigt, da motoren jo ikke har været kørt varm endnu
Herfra begyndte det at ligne en rigtig motor, og Kaj flyttede motoren over en prøvestand. Køleren blev højttryksrenset og monteret i stativet. Herefter monterede Kaj svinghjul og kobling. Ny komplet kobling, både trykfod og koblingsplade naturligvis, her blev som sagt ikke skåret hjørner! Svinghjulet er fra dieselmotoren, og det er lidt tungere end det fra benzinmotoren. Det giver motoren lidt mere moment. Som Kaj forklarede, det er jo en terrængående vogn, og i terrænet har du mere brug for moment, end effekt. Sagt på en anden måde, det er traktor. Ikke en racerbil! 

Tilbage manglede en ny vandpumpe, og manifolde. Her blev manifoldene fra min gamle 2.25 motor genbrugt, og her vil nogen argumentere for, at det så ikke er en rigtig 2.5 Benz, for den har ikke den store indsugningsmanifold og Weber registerkarburatoren. Hvor meget det har at sige, det ved jeg ikke, men noget skal det da nok betyde mht motorens ydeevne. Kaj trøstede mig med, at hvis jeg skulle savne effekt, så kan den slags jo eftermonteres.

Bolthullernes gevind blev skåret op, så manifoldene kan blive spændt ordenligt på, og karburatoren blev renset og monteret på indsugningsmanifolden. Så hældte Kaj vand og olie på motoren og tørnede den, så olien havde en chance for at fordele sig. 4 nye tændrør og en sjat benzin og med et brøl var bæstet i live! Motoren blev kørt op til drift-temperatur, tænding og karburering indstillet, og herefter blev ventilerne justeret endeligt.  Det var så her Kaj fandt sin kompressionsmåler frem igen og nu er der 12 bar tryk på hver og en cylinder. Det er i grunden ganske voldsomt!

Da Kaj vil sætte motoren på plads, ser han at udrykkerlejet og hele udrykkermekanismen, samt slavecylinder er blevet beskadiget af et fremmedlegeme og af grus og sand. der havde fundet vej ind i koblingshuset. Ak ja, Høveltemudder finder ind overalt! Så Kaj skifter da også lige de dele inden han samler vognen

Det eneste Kaj ikke monterer, det er kofangeren. Den er ifølge hans mening ganske simpel for mærkelig. Den har rigtignok altid været vind og skæv, den tidligere ejer brugte også GamleGule til det den er bygget til, og selv har jeg nok også bukket kofangeren en par gange. Jeg er nået til den slutning at Kaj nok har ret, og en ny koster ikke alverden. Det er i det hele taget det største problem med denne motorrenovering. Nu bliver jeg jo nødt til at sætte resten af vognen i stand. Ikke mindst fordi min hustru har haft sin vogn forbi Højmark i Jylland, så hendes ”Frøken” ikke længere ligner noget der er trukket ud af et hegn, men tværtimod ligner noget fra Land Rover Special Vehicles.
Der blegner den skramlede og falmede GamleGule jo noget,  men motormæssigt, der kan den nu godt være med, selvom frøknens motor også er blevet opgraderet.
Det var pudsigt at køre hjem af E20 og opleve at jeg var nødt til at linde på gassen for ikke at rende op bag i lastbilerne. Det plejede at være dem der overhalede mig!

Eftertanke:
En af de ting jeg har lært af denne proces er at Land Rover benzinmotorer ikke længere er så nemme at få fat i. For en 10-15 år siden var de alle vegne, og mange var slet ikke interesseret i dem. Man foretrak diesel, der var langt mere økonomisk, og ifølge nogen, mere driftssikkert. Jeg har altid foretrukken benzin, da de har en blidere motorgang, og ganske interessant er stærkere end en tilsvarende diesel. Måske fordi man bruger den samme blok. I dag er benzinmotorer eftertragtede og ikke sådan lige at finde.
En anden ting der står smerteligt klart, er at der er ikke mange tilbage, der kan det som Kaj kan. Der er selvfølgelig specialværksteder, men det koster. Der bliver længere og længere mellem de Land Rover kammerater, der kan udrette mirakler hjemme i garagen og hvor venskab rækker langt.
Undervejs lagde jeg et par billeder og et par små film op på facebookgruppen, og Kaj fortalte at efter hvert oplag, fik han mange henvendelser fra folk i hele landet, der stod med en motor de gerne ville have renoveret. Men som jeg forstår det, så har Kaj det som en hobby, og gør gerne en Land Rover kammerat en tjeneste, men han driver ikke værksted. Jeg er bare glad for at være den kammerat.