Året var 2013

Det begyndte med en skilsmisse. Bogstavelig talt. Min kone havde netop forladt mig og det stod efterhånden klart for mig at jeg måtte ud af barakken i stedet for at sidde og have ondt af mig selv. Det var tiden at realisere en gammel drøm.

Til det berømte frikadelletræf for serie Land rovere, tog jeg fat i Martin Nielsen. Vi har før fulgtes ad tværs over England til Rover National i 2008.  Den gang kom vi ikke ud på greenlaning, ja vi fik ikke engang kørt terrænkørsel, da vores løb blev aflyst pga usandsynligt meget regn. ”Vil du med til England til sommer?” spurgte jeg, og Martin slog øjnene op og udbrød ”Du bestiller bare færgebilleterne” Så var den tur aftalt.

Vi mødtes en tidlig juli-morgen på McDonalds p-plads ved motorvejtilskørslen Odense S. Foran os lå 800 km motorvejskørsel inden vi kunne køre ombord på færgen i Holland

Færgen fra Esbjerg syntes vi var alt for dyrt, så vi besluttede at køre til Hoek Van Holland og tage en noget billigere færge derfra. Jeg var lidt bekymret for den lange tur, men Lars Jørgensen, indehaver af Koenigwinches, og som på det nærmeste har kørt jorden rundt i en serie III, hjalp mig med at klargøre den gamle gule Oliespildet kunne vi ikke nå at gøre meget ved, så han hev 3 dunke 20/50 olie ind bag i, og sagde: ”Kør! Husk at dreje til højre ved Osnabrück! ”

Rejsen til Holland var meget nemmere end jeg havde forestillet mig. Men nu tog vi også tiden til det. Men vi var nok lidt kry, da vi besluttede at overnatte i bilerne på en rasteplads i Holland

i England skelner man mellem campingpladser for telte og for campingvogne. Så efter vi kom i land i Harwich brugte vi adskillelige  timer på at finde en campingplads,der ville tage to gamle Land Rovers og to telte. Efter mørkets frembrud fandt vi en lille plads bag en pub, drevet af pub-fatter selv naturligvis. Desværre var der fest på kroen og kro-fatter var lige så fuld som en allike. Han bookede os ind på en allerede optaget plads og dødtrætte og forvirrede var vi pludselig i skænderi med vores naboer. Da vi fik forklaret situationen skiftede stemningen pludseligt og med megen omsorg og medynk blev der flyttet biler m.m. og vores telte slog sig næsten op af sig selv. Den første men sandelig ikke sidste gang vi blev mødt med britisk hjælpsomhed.

Turen fortsatte de næste små 14 dage op over Peterborough hvor vi bla andet så den flotte katedral. Et bygningsværk, der regnes for en at Englands ti mest betydningsfulde bygningsværker.

Herfra gik turen til Hawes i Yorkshire Dales, hvor vi oplevede det ægte Postmand Per Landskab, med de store runde bakker, de små byer bygget i brune sandsten, og de endeløse stengærde bygget af generationers flittige hænder.

Igen blev vi mødt med denne helt utrolige imødekommenhed og også en del nysgerrighed, for to seriebiler er et sjældent syn i England. Man skulle tro de var over det hele, men det er de ikke. Mange har en, men enten venter den på at blive sat i stand, eller også kommer den kun ud på enkelte småture. Seriebiler som gamle bumlebiler er efterhånden et sjældent syn. Derimod er der Defenders over det hele. Landmændene bruger dem som de altid har gjort. Til at flytte grej med, til køre hø op til fårene, til at flytte fårene med osv, hvis de da ikke som moderne cowboys driver afsted med får og køer fra sadlen af en ATV. På de kanter er en ATV ikke bare et stykke legetøj, men et vigtigt arbejdsredskab.

Greenlaneing som mange 4x4 kørere kalder det, eller "trailing" som mange motorcyklister kalder det eller "off-roading" som alle andre i England kalder det, er et ømt politisk emne. Dels er mange vandrere, moutainbikers og ryttere og naturelskere der ikke bryder sig om motorkøretøjer i naturen, og det hjælper jo ikke at der er en del, især motorcyklister, der ikke evner at opfører sig ordenligt. Mange kører i store grupper og for stærkt og man holder sig ikke til sporene, men drøner ud over markerne og skræmmer kvæg og fugle. og generer andre gæster i naturen. Det fører desværre til at de lokale myndigheder lukker flere og flere ruter. Men enkelte er stadig åbne og således kom vi ud på en strækning af den historiske ”Cam High Road” Den gamle romerske hærvej. Tænk at køre på den samme vej, som romerske legionærer har travet af på vej mod Hadrians mur for at tage kampen op mod de vilde barbarer. Den samme vej som kvægdrivere, såkaldte ”Drovers”har drevet kvæg ned fra Skotland til opfædning på de frodige græsgange inden de skulle videre til markederne i det sydlige England.

Et fantastisk landskab at køre i og det hele blev sat i perspektiv da vi besøgte det lille museum hvor vi så hvordan mennesker har levet i årtusinder i disse dale. ”Dales” betyder faktisk dale og kommer af old-nordisk, for nogen af de første der kom hertil var skandinavere , der her kunne leve i fred imellem bakkerne. Engang var det hele skovklædt men allerede 600 e. Kr. var stort set al skov ryddet. Det giver jo stof til eftertanke. Et besøg i Askriegg hvor TV-serien ”Dyrlægerne” Eller rettere ”Folk og fæ” blev optaget blev det også til

Efter Yorkshire Dales gik turen til Lake District, et ganske særligt område i England. Der er ikke rigtigt nogen stører søer i England undtaget lige her, hvor der er flere store søer mellem hvad der mere er bjerge end bakker. Landskabet er helt anderledes end i the Dales, man føler nærmest at man er i Alperne. Området blev Englands første nationalpark og æren tilskrives Beatrix Potter, der bla. skrev børnebøgerne Peter Kanin. Hun elskede at holde ferie ved de store søer og købte for de penge hun tjente på sine bøger en landejendom i området og kæmpede livet igen for at bevare det fantastiske landskab som det var.

Vi oplevede stigninger på de lokale sogneveje på op til 30% Helt utroligt. Vi så også et motormuseum med en særlig afdeling for hastighedsrekordjægeren Donald Campell, der slog sig ihjel under et rekordforsøg på Lake Coniston. I mellem de forskellige fart-monstre, der alle hed ”Bluebird” og malet kobolt-blå, stod en skramlet Land Rover Serie 1 også malet kobolt-blå. Campell’s uundværlige arbejdsvogn.

Efter lake Districk kørte vi til den tredje nationalpar Peak District, beliggende i hjertet af det englænderne kalder "the Midlands", mellem kul og industribyerne, Sheffield, Manchester og Notthingham. Her havde jeg været så heldig at få kontakt til Charles Burges fra the Buxton and District Land Rover Club, og her udfoldede sig den britiske gæstfrihed sig for alvor. Vi blev inviteret indenfor på te, vi fik anvist en hyggelig lille og billig telt-plads, med løse høns (!) og om søndagen tog han sammen med en co-pilot, Mark, os med på ”greenlaning” Disse spor, der jo egentlig er offentlig vej, er ikke sådan skiltet, så man skal vide de er der.  En guide er næsten uundværlig. Og vi fik kørt off-road. Glem alt om militære øvelsesterræner, grusgrave og svenske skove. Det her var mindst lige så vildt. Men med den lille forskel, at vi ikke bare lå og kørte i cirkler om os selv. Vi var virkelig ude på tur, med den der kildrende fornemmelse i maven, ”gad vide hvor vi ender” og ikke mindst ”hvad venter der rundt i svinget” alt sammen midt i den flotteste engelske natur. Og så så vi ifølge Mark og Charles kun den lettere del. Men vi skulle jo gerne have de to gamle damer med hjem igen.

I de næste dage oplevede vi en hel masse forskelligt, og der er mange historier om bla engelske pudsigheder at fortælle de lange vinteraftener. Men helt grundlæggende er den venlighed vi blev mødt med. Jeg nåede at sove i 3 forskellige telte, for når et brød sammen, så stod der straks en mand med et nyt jeg kunne få. Overalt vakte de to gamle seriebiler opmærksomhed. Ikke mindst fordi de var venstre-styrede. Virkelig et særsyn i England.

Billeder fra greenlaningen med Charles og Mike fra Buxton and District Land Rover Club. Klik her.

Turen blev sluttet af med the Billings Show, sammen med vores nye venner fra Buxton og District klubbem Showet var et stort Land Rover show, hvor alle klubberne i England mødes og hvor forhandlere af forskelligt udstyr er repræsenteret og hvor der naturligvis er et stort marked, offroad-kørsel osv. Interessant nok var Land Rover firmaet ikke repræsenteret. Men showet handlede nok også mere om klubliv, sjældne samler-eksemplarer og ekstreme ombygninger end nye biler.

Martin og jeg var specielt inviteret af Buxton and District og vi blev vist frem i arenaen som specielle gæster der var kommet hele vejen fra Danmark. og vi blev endda interviewet til et af de store Land Rover blade,

Efter tre dages festival, og i det hele taget tre begivenhedsrige ture var vi home bound igen.

Det var lidt vemodigt at sidde i Harwich og se DFDS stævne ud velvidene at den ville være i Esbjerg ca samme tid som vi ville nå grænsen mellem Holland og Tyskland. Turen hjem fra Holland blev klaret i et stræk.