Min Land Rover

Historier om mit liv med Land Rover

Land-Rover Serie2a 88" SWB 2.25 benz årgang 1965

Jeg har altid ønsket mig, at eje en bil der var noget "særligt". Faktisk har jeg altid ønsket mig at eje en veteranbil, en bil som har sat sin præg på bilhistorien. Der er mange af den slags. Citroën DS, Mercedes 300SL Gulwing, WV T1 (boblen), Cadillac Coupé de Ville '59, osv. Fælles for de biler er at de enten er rustet op eller er aldeles ubetalelige. Derfor valgte jeg en Land Rover serie IIa. En rigtig veteranbil, og af mange regnet for den "rigtige" Land-Rover. Den fra tressernes glansperiode, hvor den bla. blev kendt gennem BBC's fantatiske dyreprogrammer.

En Land Rover serie IIA er en herlig veteranbil, den kan holde til at stå udenfor om natten, Som alle seriebiler og de fleste Defendere kan den være åben eller lukket, hardtop, eller pick-up. Man vælger selv. Den kan køre i terræn, faktisk er det en af de bedste i terrænet, stadigvæk!

At påstå, at en gammel Land-Rover ikke kan gå i stykker, er en lettere omgåelse af sandheden. Dens styrke ligger ikke i at den ikke går i stykker. Den gik såmænd også i stykker da den var ny, men det gjorde alle biler dengang. Land-Rovers styrke ligger i, at den kan repareres med en hammer, en skruetrækker, og en svensknøgle og en rulle ståltråd. Ganske praktisk når man er strandet midt i Saharas ørken og den lokale mekanikker er 1700 km væk. Også ganske praktisk, når jeg nu med min begrænsede evner, selv synes det er så sjovt at skrue i gamle biler, og det er der rig lejlighed til. Den kræver en del vedligehold, for som der står i manualen: "Failure may occasionally develop through lack of attention to the equipment."

På grund af bilens mekaniske slægtskab med gamle traktorer, er bilen også et link tilbage til min barndom på maskinstationen.

Hvordan det hele begyndte:

April 2007 Der stod den så. På en lille stille sidegade i det indre Odense. Der var kærlighed ved første blik. Jeg havde set annoncen aften før, og sendt en mail til sælgeren. Han ringede næste dag, og sagde at jeg måtte hellere komme og kigge på den omgående, for der var en køber der var parat til at køre fra Ålborg og hente den med det samme. Jeg skyndte mig afsted og var solgt på stedet. Jeg måtte bare have den bil, og gode råd, såsom at tage en Land Rover kyndig med, og den slags var glemt. De styrebolthuse kunne jeg da sagtens selv ordne. Ja tak.

Men det var en fantastisk følelse at køre hjem i forårssolen, og selv lastbilerne holdt tilbage og unge piger på cykel smilede til mig. Og to andre Land Rovere hilste, som det hører sig til blandt Land Rover ejere

Min kone var knap så begejstret. Vi var lige blevet forældre til en lille pige og hun var kun en uge gammel da jeg kom hjem med den gamle gule.

Nu er det 11 år siden jeg fik min første Land Rover og jeg har den stadig. Den har givet mig helt utrolig mange oplevelser, og endnu flere grå hår i hovedet. En Land Rover inviterer på eventyr og selvom en tur til købmanden kan føles som en ekspediktion, så har jeg også været på flere off-road ture både i Danmark og udlandet. Aldrig nervøs for om jeg kom hjem igen.  Enhver der arbejder med gamle engelske biler ved at man hurtigt ender i mekanikker-lære på sin egen bil. Til gengæld bliver man indlemmet i et broderskab af ligesindende der til enhver tid vil hjælpe en med allt og også gerne deler entusiasmen og den næsten barnlige glæde ved det at eje en Land Rover. Så ud over oplevelser er der blevet knyttet tætte venskabsbånd og jeg ahr fået kontakt med mange både i Danmark, Sverige og England.

Det er min ambition at jeg kan få lov at dele nogle af de oplevelser på disse sider.