The Land Rover Spirit

Niels Lysebjergs  Land Rover side

The Land Rover Spirit

-eksempler!

Ejere af Land Rovers, i hvert fald ejere af den klassiske Land Rover herunder Defenderen har en tradition med at hilse på hinanden når man mødes. Præcis som man ser det blandt motorcykelentusiaster.


En hilsen der for øvrigt rækker langt ud over almindelig høflighed eller barnlig glæde og begejstring ved at køre i den samme slags bil. Det er simpelthen en del af ”The Land Rover Spirit” Land Rover ånden. Det næsten broderlige fællesskab der kan opstå blandt ejerne af gamle Land Rovers. Næsten uanset hvor man kommer frem i verden kan man være sikker på at hvis der er Land Rover entusiaster i nærheden så er man snart blandt venner.

Der er dem der siger at det kræver denne ånd at køre Land Rover, for hvem ved hvornår man næste gang strander et sted med en nedbrudt Land Rover og må stole på at broderskabet hjælper en videre. Men et er sikkert. Holder man i en Land Rover langs vejkanten og ser fortvivlet ud, så standser den næste Land Rover og tilbyder assistance.



En nedbrudt Serie 3 for ydet førstehjælp af et par Land Rover kammerater.

Kørsel med børn:

Der er en uendelig række af fortællinger om Land Rovere der har hjulpet hinanden videre. Her er den mest dramatiske jeg har oplevet.

Det var på vej hjem fra arrangementet ”Kørsel med Børn” i Høveltes øvelsesterræn. Et arrangement der i sig selv er en del af ”The Land Rover Spirit” To Land Rover ejere kom for mange år siden i kontakt med en stor dreng der led af uhelbredelig kræft. Hans største ønske var at alle hans venner fra børneafdelingen kunne komme med ud og køre terrænkørsel på hans fødselsdag. Det blev han lovet. Han nåede ikke at opleve sin næste fødselsdag, men løftet blev holdt, og hver år siden da, har mellem 50-60 Land Rovere og flere hundrede frivillige lavet et stort arrangement hvor hundredvis af børn med alvorlige sygdomme og deres ofte hårdt prøvede familier kommer en tur ud og får en oplevelse og for en stund kan glemme hverdagen. Det er en stor oplevelse at få lov til at være en del af dette arrangement, og måske året vigtigste weekend for min kone og jeg. For os frivillige varer arrangementet fra ankomst fredag aften, over lørdagens udskejelser til hjemturen søndag


Kørsel med børn Høvelte 2015

Her er mit facebook opslag fra hjemturen 2017:

Kørte fra Høvelte i dag ved 11-tiden efter at have købt en ny campingvogn i Allerød til erstatning for den gamle som ved ankomsten til campen i fredags viste sig at have været udsat for et lidt ildelugtende attentat. (Nogen havde i vinterens løb brudt ind i vognen og efterladt en lille ”pakke” som vi desværre først opdagede da den under kørsel var væltet og indholdet flydt ud! Men også her viste Land Rover ånden sig, da vi fik vasket sengetøj og lånte tæpper, så vi da kunne sove tørt.)

Men altså ca kl 1100 afgik det samlede vogntog mod Fyn.

Lidt syd for Ølstykke på Hovedvej 6 mistede koplingspedalen sin virkning. Jeg mærkede det da jeg ned mod en lyskurv instinktivt vidste at det var sidste gang den koblede ud. Da der blev grønt startede jeg i gear og vi haltede ind på en tom plads hvor der overfor lå en lille bilforretning. De havde desvære ikke mere bremsevædske men jeg kunne da låne kundebilen og suse op på tanken i Ølstykke og købe. Desværre for jeg vild, så det tog lige en stund inden jeg fandt tanken og kom tilbage og fik så meget væske på koplingscylinderen at vi kunne køre videre.

Men få kilometer senere opførte vognen sig mærkeligt og vi haltede forsigtig ind på en vigeplads kort før Jyllinge hvor det stod klart at to U-bolte der holder bagakslen fast var sprunget/knækket. Nu er det jo en gammel bil, og weekendens terrænkørsel og den ublide kørsel pga den manglende kopling havde åbenbart givet boltene nådestødet. Men her viste den sande Land Rover ånd sig. Et par telefon og Facebook opkald og jeg havde fat i Ole Pedersen der boede rundt om hjørnet og som havde både donkraft, og hvad der var ligeså vigtigt, reservedele og efter lidt mekken og en kølig pils var vi på vejen igen. Dog lærte vi at koplingen ikke var tæt. Den skulle pumpes og ind imellem fyldes op. Pludselig går det op for mig hvor mange lyskurve der er på Sjælland. De er jo over det hele! Tilsyneladende også på landet mellem byerne!!

Sidste drift-stop blev på motorvejen mellem Ringsted og Sorø. Pludselig døde motoren. Panikken spredte sig, især hos min yndige kone der indtil nu havde taget det pænt. Heldigvis var det bare stelledningen på strømfordeleren der var knækket. En samlemuffe og lidt mere væske på koblingen pg vi kunne sætte kursen hjem til varmt bad og kolde øl og lidt aftensmad ind under aften syv timer efter vi havde forladt Birkerød og Høvelte..

Ann sagde efter aftensmaden: "Det har været en fantastisk weekend. Jeg vil med igen til næste år. -men jeg kører bagefter i Modeoen!"



En velfortjent forfriskning sammen med vores redningsmænd