Frøknen. En restaurering

Niels Lysebjergs  Land Rover side

Frøknen, den røde Ferrari

-restaureringen af en gammel Land Rover

Land Rover serie 2a  SWB 2.25 benz årg 1963 klar  til syn efter mange års stilstand og flere års arbejde off and on,

At restaurere eller istandsætte en gammel Land Rover

At restaurere en gammel bil er for mange entusiaster den ultimative drøm. Således også for mig. Det siges jo at en klassisk Land Rover er ca. lige så simpel at arbejde med som en cykel, og det er ikke helt galt. Lidt mere indviklet måske men stort set alle der kan holde på en skruenøgle kan klare det meste selv. Sådan med lidt hjælp fra venner og bekendte. Fordelen ved en Land Rover er blandt andet at karossen er af aluminium og mindre buler og ridser betyder ikke noget. Tværtimod, de er jo en del af stylingen. Det er altså i modsætning til mange andre klassike biler ikke nødvendigt at bruge mange lange timer på pladesmedsarbejde eller lakering. Det sidste kan klares med pensel, om man vil.


Her tager projektet sin begyndelse. Jeg har gennem de sidste mange år i klassisk Land Rover stil akkumuleret en del reservedele. Og jeg var begyndt at få den ide at alt hvad jeg manglede var en motor og en gearkasse, et par aksler og lidt andet forskelligt og så kunne jeg bygge en hel bil ud af ingenting.

Der var det så jeg på facebook faldt over dette eksemplar til salg et sted på Sjælland. Der var forskellige dele der helt sikkert kunne bruges og vigtigst af alt, der var en registreringsattest. Nok ville der bliver noget med fornyet afgift, men den tid den sorg. Med en registreringsattest og en chassis-ramme med et stelnummer kunne jeg begynder at bygge vognen op igen. 

Projektet virkede hurtigt lettere halsløst. Hvordan kom jeg over broen og fik slæbt det vrag ud fra under de selvplantede træer og fik den læsset på en trailer og kørt hjem. Men nu havde jeg jo købt den. Og et ord er et ord. Jan Højmark, som jeg kendte fra Land Rover sammenhænge kontaktede mig og fortalte hvor der stod et rimeligt projekt til salg. Det havde nemlig været hans, han havde fundet den i en lade i Jylland, hvor den havde stået siden 1984. Han havde dog solgt den videre til Preben i Ringe som efter at have begyndt på restaureringen havde opgivet projektet til fordel for andre sysler og havde nu forhørt sig om muligheden for at lade handlen gå tilbage.Heldigvis for mig var der en sjællænder der gerne ville overtage  det tvivlsomme projekt jeg havde reddet mig ud i der og han overtog vraget, og jeg kørte til Ringe og handlede med Preben som jeg kender godt gennem Land Rover klubben.

På den måde endte jeg med at overtage en højrestyret Serie 2a SWB (Short Wheel Based) Land Rover.

Min kone er dog blevet lige så begejstret for Land Rovers som jeg og derfor blev det hurtigt hendes bil. Derfor kom hun også til at bestemme hvordan den skulle se ud. Derfor er den ikke malet, da min kære hustru foretrækker den med al dens patina. Den må godt se ud som om den har et langt liv fyldt med oplevelser bag sig. 

Forår 2015 en trailerfuld drømme

Jeg lånte en trailer ved Urban Larsen der jo har gjort en del i Land Rovers, og Preben var så flink at bugsere den lille ny hjem, da han har både bil og kørekort til den slags. Men nu havde han jo også gjort en god handel. Den var trods alt ikke gratis. Men som en klog mand sagde engang; "en god handel er hvor både køber og sælger er tilfreds" Og Ser man min kone må man tydelig se tilfredsheden.


Vi havde egentlig planlagt bryllup, men man kan jo ikke blive gift og købe Land Rover på een gang. Ikke i vores lønklase, så vi udskød brylluppet. Jeg havde faktisk forventet at vi skulle køres fra kirke i den lille røde, men sådan kom det ikke til at gå. Søger man lidt på f.eks you-tube kan man finde små film om Land Rovers der bliver bygget på en weekend, ja helt ned til et døgn. Dette projekt kom til at vare i nu tre år.


Som hovedregel fordi de opgaver jeg ikke selv kan løfte skulle laves af venner og bekendte og det er lidt svært at skynde på folk der gør temmelig meget arbejde som en tjeneste. Og hjælp har jeg haft brug for. Havde det ikke været for gode venners hjælp var jeg aldrig blevet færdig.

Job 1. Chassis-rammen

Enhver gammel Land Rovers arkilleshæl er chassisrammen. Den er lavet at pladestål der er svejset sammen til firkantede rør kaldet vanger og udriggere. Der er masser af hjørner og kringelkroge hvor skidt og salt og andet stads samler sig så rusten kan trives. Så at en gammel Land Rover ikke kan ruste er ikke helt sandt. Den ruster fortrinligt. Jeg fik skildt vognen ad og  rammen blev ordnet. Næsten et år efter vognen kom hjem kunne jeg male og begynde at samle vognen. Grunderen blev Esbjergs kostbare 1 komponent Shop-primer som jeg kom på med pensel. Top coatingen er matsort fra Harald Nyborg. Ca. 30 kr. for tre dåser. Der blev brugt en del dåser. Akslerne blev også malet og der kom nye fjedre og støddæmpere på.

Job 2 Motor

Land Rover 2.25 petrol (benzin) 3 MB (Main Bearing= hovedlejer)

Nyrenoveret topstykke med en særlig tak til Martin Nielsen,.

Motoren er jo en central del af enhver bil og bilen startede og kørte upåklageligt inden jeg skildte den ad, så regnede jeg med at jeg blot kunne male og montere den igen, ud fra reglen om at "if it isn't broken, don't fix it!" Da jeg fik renset motoren viste det sig at den var "frostsprængt" Det vil sige at motorblokken havde fået en revne og kølevandet sivede ud.  Den ville aldrig komme til at køre mere end få minutter af gangen.

Nu var gode råd dyre, det vil sige, ikke dyrere end at Kaj Juel i Langeskov meddelte at han havde en anden motor vi kunne købe billigt. Meget billigt. En rigtig fin motor viste det sig. Den skulle bare lige have slebet ventiler og skiftet "olietyve" som de kaldes de små gummipakninger der tætner ventilstammerne.

Det var lige et job for min gamle ven og rejsekammerat Martin Nielsen. Han havde godt nok ikke meget tid, men han kom en dag,.hev topstykket ind bag i sin bil og fjorten dage senere afleverede han det igen. Og så var der blot tilbage at at samle topstykke og blok. Et hyggeligt arbejde hvor man skal være omhyggelig med at stramme boltene i den rigtige rækkefølge og med det rigtige moment. Bagefter skal ventilerne stillede med følerblade. Et rigtig mekanikker-job, som dog kan klares af amatører .

Land Rover entusiaster kan bruge langt tid på at diskutere hvad der er den rigtige farve til en Land Rover motor. Mange sværger til en lys blågrøn kaldet "duck egg blue" men den er ifølge mine oplysninger en farve der bruges af det engelske militær og således også bruges på andre motorere f.eks i skibe. Jeg valgte at male motoren rød fordi jeg synes det er fin farve til en motor og fordi rød kan fåes allevegne til en billig penge. Gearkassen blev også monteret. Den er ikke blevet renoveret, da den tilsyneladende virker fint. Og der er ingen grund til at skille ting ad der virker. Eneste ulempe er at det er en Serie 2a gearkasse, det vil sige at den ikke er synkroniseret mellem 1. og 2. gear. Her skal man så til at opøve den efterhånden glemte kunst i "dobbelt udkopling"  Koplingen virkede dog ikke, og men det vidste jeg ikke for jeg havde jo endnu ikke monteret koplingspedalen

Job 3 Torpedo

1928 Ford Model A Business Coupe photographed at the Crawford Auto-Aviation Museum in Cleveland, Ohio, by Douglas Wilkinson for www.remarkablecars.com. Copyright 2006 used with permission granted by Wikipedi

Torpedo, torpedog-væg, bulkhead, firewall, kært barn har mange navne. De dækker alle over det samme, den væg der adskiller motor og kabine.

På dansk bruges især betegnelsen "torpedo" der er afledt af det mere korrekte "torpedo-væg" Udtrykket stammer fra bilens barndom, fra dengang bilerne fik en mere strømlinet facon

Denne Ford model A, virker måske ikke særlig strømlinet i moderne øjne, men bemærk hvordan kølerhjelmen "spidser til!" fra forruden og frem til den relative smalle køler. Dette kaldte man "torpedo-form" og vægen mellem motor og kabine blev så torpedo-vægen. efterhånden forkortet til "torpedo"  .

Torpedo-vægen på en Land Rover er som chassis-rammen lavet af stål og den ruster ligeså fortrinligt som chassiet

Torpedoen her så egentlig rimelig ud, der skulle bare lige laves det sædvanlige ved hjørnerne og i "fodbrøndene" de indhak hvor der er plads til ens fødder.

Det blev Rasmus Winkel der fik fornøjelsen at reparere den i sin fritid, men arbejdet var hurtigt mere omfattende end forventet. Efter adskillelige måneder hvor Rasmus bla  måtte lave et stativ, en såkaldt jig, så rammen ikke blev skæv, kunne den endelig monteres. En anden god ven Peter Vestergaard sørgede for at torpedoen blev galvaniseret. Så kan den holde i mange år- 

Torpedoen blev monteret sammen med Kenneth Kreiberg, der selv har skiftet torepedo på sin egen Land Rover og kendte vigtigheden i at den sad helt præcist. For det er jo den der bærer dører, forskærme, motorhjelm osv, og hvis de skal passe med reste af bilen så er det vigtigt at den sidder lige. Her kunne vi så glæde os over Rasmus' omhyggelige arbejde. Alle hullerne sad hvor de skulle.

Job 4 og 5 Kaorsseri og bremser

Med torpedoen monteret var det nemt at få monteret de forskellige karosseridele Men inden da skulle bremserne monteres. Nu havde vognen jo stået stille siden 1984, så bremser og hjul-lejer for den sags skyld skulle skiftes og genopbygges. Samtidig blev bremserne opgraderet til et mere moderne 2 kreds system fra en senere serie 3

Bremserør er lange tynde kobberrør som man forsigtigt bukker og med special-værktøj påsætter forskruninger så rørene kan forbindes med hovedcylinderen oghjul-cylindre. En Land Rover har som stort set alle andre biler hydrauliske bremser. Når man træder på bremsepedalen, trykker hovedcylinderen vædske ud til bremsecylindrene i hjulene der så trykker bremseskoende ud mod bremsetromlen. (På moderne biler er det skivebremser, men ideen er den samme)

Nu er den finere fingerspits-gefüll ikke min spidskompetance, men her trådte Asger Jørnow til. Han elsker simpelthen sådan noget pillearbejde. Så han kom og blev et par dage og så blev der rodet med bremser.

Her er vi rykket indenfor i det værkstedstelt jeg har fået af min far. Og Asger er godt igang med at få overtalt forhjulslejet til at slippe så vi kan få andre ankerplader på, så vi kan montere de nye bremser. Men når ting ikke har været brugt og smurt i 30 år så kan det være groet lidt sammen. Vi endte med at varme lejet op med graverens ukrudtsbrænder For skilles af, det skulle det.

Anker-plader og hjullejer fra Serie 3 er for øvrigt doneret af Poul List fra Midtjylland.

Genopbygget forbremse. Bremsetromlen (ikke afbildedet) bliver så monteret på hjulnavet og udenpå kommer selve hjulet, altså fælg og dæk. Når bremserne blier aktiveret vil stemplerne trykke skoene ud mod bremsetromlens inderside og bremse hjulet. Det er i hvert fald ideen. Er der læk i systemet eller kommer der olie på blægningerne virker bremserne ikke.

Fine nye bremse-stempler at højeste kvaliitet. En ofte fortalt historie er at reservedele til gamle Land Rovers er utroligt billige. Det er de også tit. Men kvaliteten er også derefter. Bremsedele er ikke værd at spare på. Dette er Delphi Lockheed stempler, mange sværger til TVR Lucas, som også er gode.

Asger viser stolt et kobberrør der er blevet forsigtigt bukket så det kan følge kanten af chassisrammen frem til bremserne.

På næste billede ses vores rørføring fra hovedcylinderen. Vi havde ingen tegning over hvordan de sad fra fabrikken, så vi trak dem bare. Det er jo en når alt kommer til alt, jo bare en Land Rover.

Med tryk på bremse-systemet blev de forskellige karosseri-dele monteret.  En relativ simpel opgave. Ladet er en selvstændig firkantet kasse, der minder lidt om et badekar. Det hedder da også "tub" på engelsk. Dørene hænger i torpedokanten, det samme gør forskærmene og motorhjelmen, som i forenden hviler på køleropsatsen. Den metalkasse der udover at holde lygterne også holder køleren. Lidt paneler under døren til pynt og nogle gulvplader i kabinen, og man har hurtigt en hel bil.

Asger og jeg havde kun koncentreret os om forbremserne. Bagbremserne var stadig de originale, og de gamle rør kunne ikke holde til trykket. Ole Pars kom da forbi i sin militær-grønne "service vogn" og trak nye bremserør til agter.

Krisehjælp

Jeg havde jo ingen forudsætning for at vide om koplingen virkede før torpedoen var monteret og jeg derved kunne montere koplingspedal med tilhørende konsol med hoved og slavecylinder. Men da jeg fik samlet koplingsanordningen, så virkede skidet ikke. Jeg havde motoren ude og fandt ingen fejl og fik den med nogen bøvl tilbage i vognen. Lige meget hjalp det og jeg var efterhånden desperat. På min 1 års bryllupsdag kom min kone hjem med lidt lækkert til aftensmad og en flaske vin og alt hvad jeg kunne finde ud af var sparke på vognen i arrigskab.

Så var det hun kom ud med en stegepande knaldede den i forskærmen, og forklarede mig i så mange ord at nu ringede jeg til Kaj Juel og fik den hjælp jeg havde brug for.

Jeg ringede til Kaj og spurgte om han kunne redde mit ægteskab, det vidste han ikke lige, men han ville gerne kigge på koplingen. Den følgende mandag kom Kaj og hans kone Sonja og mens hun underholdte Ann, viste Kaj mig hvordan man let og elegant løsner gearkassen fra motoren og skubber den langt nok tilbage til at man kan komme til koplingen. Her så han det jeg ikke havde set. Nemlig at min koplingsplade, der er serie2 ikke passede på motorens svinghjul der er serie 3. Der mangler simpelthen et lille hul i koplingspladen, til en styretap på svinghjulet. Og det gjorde at koplingspladen sad en smule skævt og nok til at den ikke ville virke. Lidt fiflen med en boremaskine og koplingspladen passede igen og vi kunne samle vognen. Fire timer tog det! Fra vi begyndte til vi holdte fyraften. Ind i mellem er man nødt til at have lidt hjælp fra sine venner!

Job 6 Elektriske ledningsnet

Det beskadigede ledningsnet repareres. Hvorfor? Læs nedenfor

Ledningsnet er et andet vigtigt punkt i en hver bil, og da jeg aldrig har haft andet end problemer med det "hjemmestrikkede" el-net i den gule, blev der bestilt (og betalt!) et helt nyt elnet fra Autosparks i England. Her var alle ledninger der skulle bruges samlet og bundet ind i en vævet "sok" som det ville have set ud originalt. I princippet var det sådan set bare at sætte enderne af ledningerne ind i de respektive stik. til lamper, målere startknapper osv ud fra det originale ledningsdiagram.

Jeg havde dog valgt at montere en generator istedet for den originale dynamo. i 60'erne var generator  ekstraudstyr. Uden at gå alt for meget ind i forskellen så er en vekselstrøm generator mere kompliceret mend den giver også mere strøm end en jævnstrøms dynamo.

Kenneth Kreiberg kom og hjalp mig med at trække ledningerne. Det var så her vi lærte om "Lucas Lord of Darkness" Lucas var en engelsk producent at elektrisk udstyr og har leveret elektriske komponenter til stort set samtlige engelske bil og motorcykel fabrikker. Og englændere har jo deres måde at gøre tingene på og når glade amatører får fat i en engelsk bil eller motorcykel med et originalt el-net så går det ofte galt. Det gjorde det også her.

Der er i en serie 2a originalt een sikring! og en del strømkredse går slet ikke over en sikring. Som f.eks tændning. Og nu var el-nettet jo lavet efter originale tegninger, så vi opdagede først at jeg havde fået kortsluttet en ledning da det var for sent og røgen stod op fra motorrummet.

Nu tog Ann over, det var trods alt hende der havde betalt det dyre net og med kyndig vejledning fra sin eks-mand der er elekrikker blev sokken klippet op og vi kunne konstatere at det heldigvis kun var en ledning der var smeltet. Den blev udkiftet og sokken erstattet af solid krympefleks.



Job done!

Efter noget der ligner 3 år, er vognen færdig. Det vil sige helt færdig bliver man aldrig. "Its never over in a Rover!" som man siger.

Der har selvfølgelig været meget mere arbejde end her beskrevet, men det vil blive for omstændeligt at komme ind på hver enestes detalje.

De sidste deltaljer kom på plads i april 2018 og efter et syn og lidt bøvl hos Skat som havde lidt svært ved at få oprettet den gamle vogn i deres register kom den endelig på plader den 16 april

Tilfældigvis nøjagtig 60-års jubilæet for lanceringen af Serie 2 der blev afsløret for verdenspressen netop den 16 april 1958. Det kunne næsten ikke være mere passende.

Der er blevet brugt utroligt mange timer og der er blevet indkøbt utroligt mange reservedele. Faktisk har jeg i den periode vognen har været under genopbygning set indtil flere gamle Land Rovers i hæderlig stand til mindre end Frøknen her har kostet i reservedele. Men det kan jo ikke nytte at ærgre sig over det. Til gengæld har jeg fået en helt utrolig oplevelse og har fået lov at opleve rigtigt kammeratkab og tjenstvillighed fra venner og bekendte som virkelig har bidraget "above and beyond" som englændernene siger.

Nu er der er ikke så meget tilbage for mig og især min dejlige kone at glæde sig til sommerens træf. Det første bliver Land Rovers 70 års jubilæum. Ikke det værste sted at indvi en genopstanden Land Rover.