Serie 3 og videre frem

Land Rovers historie

Series III og årene fremefter

I 1971 kom Serie III, der fik mere tidsvarende indretning, instrumentering, dørhængsler mv. Samt en fuldsykroniseret gearkasse og kraftigere bremser. Fronten fik også et lille facelift med ny kølergitter i plast. Lygterne sad nu i skærmene, en ændring der allerede blev indført på de senere serie IIa pga. ændret lovgivning i Storbritanien.

Senere fik motorene øget kompressionen, og man gik fra tre til fem hovedlejer.

På trods af alle disse ændringer og undertiden væsentlige forbedringer var det stort set den samme bil fra 1958 frem til 1985. Bagfra kan man faktisk ikke se forskel.

Land Rover mistede i halvfjerdserne størrer og større markedsandele til især de nye japanske modeller. Krisen kradsede, moralen blandt arbejderne var lav, Land Rover var ofte strejkeramt og kvaliteten dalende. En af grundene til at Land Rover ikke ændrede sig i mange skyldes nok ikke bare at den var "The best 4x4 by far", som det hed i deres mest udødelig reklameslogan, men at der ikke var råd til nyudvikling.

Stage One

I 1979 kom en særlig 109" med V8 motor. Den blev kaldt "Stage-One" for den var første trin i det statejede British Leylands forsøg på at redde Land-Rover der i 70'erne var trængt af konkurrencen fra især Toyotas Landcruiser. Den havde en stærk 6 cyl motor i modsætning til Land-Rovers efterhånden noget underdimesionerede 2¼-motorer. Derfor fik den, den nu legendariske, V8 motor som Rover udviklede over en Buick-motor, brugt dels i sine personbiler og dels i Range Rover der blev lanceret i 1970.

Bemærk at køleren er trukket ud til kofangeren for at give plads. Dette blev videreført på næste generation af Land-Rover. Derfor en detalje der som regel er det første kendetegn på at man nærmer sig en Defender og ikke en seriebil. Stage One genkendes istedet på lygteindsatserne og den todelte forrude der er karakteristike for serie III. En Stage One er dog ikke en seriebil, men helt sin egen.

Sidste nye model Defender MY08. (ModelYear 2008) Formen er den stort set den samme, som en seriebil, og fronten er næsten identisk med  90"/110"  Men især indvendigt er der lavet meget om med bla. kopholdere(!). En ting er ikke lavet om: Der er stadig ikke meget benplads.

I 1985 blev serie III endelig afløst af en stærkt moderniseret udgave, der var dog allerede var i produktion fra '83. Den var bla. med skruefjedre i stedet for seriebilernes bladfjedre, servostyring og mere comfort. Sporvidden blev udvidet en smule, men karosseriets facon blev fastholdt, så man måtte bruge plastic-skærmkanter for at kompensere. På nær de tidligste modeller, var der ikke længere en galvaniseret kant midt på døren, da dørene ikke længe var to-delt, men i et stykke, så man kunne have sideruder der kunne rulles ned. Efterhånden forsvandt også kanten mellem ladet og hardtoppen.

De føste modeller blev leveret med standard 2.25 motore, som på seriebilerne. Disse blev boret op til 2.5 liter og i diesel kunne man få dem med og uden turbo. Snart kunne man også få den med den berømte V8 Benzin-motor. Land-Rover ville sikkert understrege fornyelsen, så man undgik navnet "serie IV" og kaldte den blot Ninty (90") eller one-ten (110") efter akselafstanden, der tilnærmelsesvist var på 90 eller 110 tommer. Der findes også bygget en særlig lang 130", der dog er forholdsvis sjælden.

Da Land-Rover udvidede modelprogrammet i 1989 med den mere komfortable Discovery, blev grundmodellen kendt som Defender. Både Defender og Discovery kom med valget mellem en V8 benzin eller Land Rovers nu berømte 200TDi motor. Senere kom en 300TDI og efter den en 5 cyl. turbomotor kaldet  TD5 der blev den sidste motor Land Rover udviklede. De sidste Defenders fik Fords Puma-motor, der også blev brugt i Ford Transit. 

Land Rover Jaguar som firmaet nu hedder holdt længe liv i Defenderen på trods af at den udgjorde en stadig mindre del af Land Rovers samlede salg. Men den var en del af Land Rovers arv, den direkte forbindelse til firehjulstrækkeren over dem alle og beviset på at Land Rover er, og altid har været, "The best four by for by far!"

I Defenderens sidste leveår blev det mere og mere tydeligt at tiden var løbet fra den klassiske firehjulstrækker. Produktioen var omkostningstung, salget var stagnerende, og det kneb med at overholde stadig skrappere sikkerheds og miljø-regler. Den nåede dog at blive et mode-ikon for det moderne menneske for den på en gang både udtrålede eventyr og det simple liv på landet.

Range Rover 1970. Akselafstand 100 tommer skruefjedre V8 motor og  polstret kabine. Vognen der skulle blive Land Rovers fremtid.

Range Rover og afkommet der endte med at overtage det hele


I det meget skarp klasseopdelte britiske samfund har Land Roveren formået helt at være klasseløs. Den blev og bliver kørt af husmænd og landarbejdere og af konger og regenter. Den har i årtier været landadlens foretrukne bil, fordi den er praktisk som en tweed-jakke. Den var, og er, uundværlig når man skal tilse sine jorde, sit kvæg, sit vildt og transportere sine rideheste.

Land Rover så dog rigtigt i, at der var et marked for luksusiøse firehjuls-trækkere og lancerede i 1970 Range Rovere. Den fik som noget helt nyt skruefjedre og permanent firehjulstræk. Motoren var en kompakt og let V8 benzin på 3,5 liter som Rover havde udviklet over en Buick bådmotor. En motor der blev brugt i mange sammenhænge også i Rover personbiler og eksotiske sportsvogne. Range Rovers kabine var i modsætning til Land Roveren mere polstret og mere personbilsagtig, selvom vi i dag nok ville finde den lidt skrabet. Alligevel var den en SUB længe før der var SUV'ere, (hvis man ser bort fra Jeep Wagoner med læderindtræk) Ikke bare den velhavende private men også især det britiske politi tog godt imod den tunge kraftige vogn der gav dem en fordel når der skulle eftersættes forbrydere.

Range Roveren udviklede sig også, blev mere og mere luksusiøs og dermed dyrere og i sidst i firserne lancerede Land Rover så Discovery der var en mellemting mellem den kostbare Range Rover og den rudimentære Defender. Middelklassen tog godt imod Discovery, der var bygget på Range Roverens platform.

Under BMW's ejerskab kom der ud over en Range Rover Sport, en ny lillebror til. Freelanderen, der

sammen med en ny generation af Discovery var beregnet til det stadig voksende SUV marked

Freelanderen der stadig er den mindste Land Rover var på mange måder forgængeren til vore dages "urbane" SUV's eller cross-overs som de også kaldes. Derfor skal man alligevel ikke undervurdere dens terrænegenskaber.

Land Rover bygger ikke længere Defender. Men udelukkende luksusiøse firehjulstrækkere for velhavere.

Man har bevæget sig meget langt væk fra den oprindelige bil, der var tænkt mest som et landbrugsredskab.