Firmaets historie

Niels Lysebjergs  Land Rover side

John Kemp Starley(1854–1901)

Grundlæggeren af Rover. Regnes for opfinderen af den moderne cykel.

Maurice Wilks (1904–1963)

Chefingeniør hos Rover fra 1930 og indtil sin død

Spencer Wilks (1891-1971)

Admi.direktør for Rover Motor compagny fra 1929 til ca. 1965

Rovers logos har ændret sig en smule gennem tiden. Men altid enten en viking hoved hjelm eller skib. Sansynligvis fordi vikingerne var sande "rovere"Altså nogen der bevæger sig frit over et stort område. og i den forbindelse plyndre og hærger. (røvere, her sørøvere)

Nogen siger at navnet kan føres tilbage til Rollo the Rover, en vikinghøvding, der af den franske konge fik lov at slå sig ned i Normandiet i 900-tallet hvorfra han og hans mænd plyndrede de engelske kyster.

Land-Rover emblemet som det så ud i begyndelsen. Senere blev "Birmingham England" udskiftet med "Solihull Warwickshire" Normalt har man jo mærket først og modelnavnet bagefter "Ford Taunus" f.eks, men her kommer modelnavnet først. Derfor var bindestregen vigtig så længe Land-Rover var en model under Rover og ikke som idag hvor det er et selvstændigt mærke. Land Rovers logo i dag er en stiliseret udgave af det gamle emblem, nu med grøn baggrund. Derfor omtaler entusiaster undertiden mærket som "Den grønne oval" 

Land-Rover var fra 1948 og indtil 19677 et mærke under Rover Car Company, hvis rødder rækker tilbage til John Kemp Starley og William Sutton der i 1878 i Coventry begyndte at fabrikere symaskiner og senere cykler under navnet Rover Cycle Company Ltd.


I 1901 begyndte Rover at bygge biler, uden den store succes, men fra 1929 kom brødrene Spencer og Maurice Wilkes til, som henholdsvis direktør og chef-ingeniør, og under deres ledelse begyndte Rover at bygge luksusbiler.


I 1942 begyndte Rover produktion af flymotorer på statens fabrik i Solihull. Efter krigen flyttede Rover hele sin produktion hertil.


I 1967 blev Rover en del af Leyland Motors Ltd. Året efter fusionerede Leyland med Bristish Motor Holding og blev til British Leyland, der nu indeholdt stort set alle engelske bilmærker.


British Leyland var truet af konkurs i 1975 men blev nationaliseret forsøget på at redde engelsk bilindustri, med dens mange tusinde arbejdspladser. British Leyland blev flere gange omstruktureret med skiftende navne, for i 1986 at hedde Rover Group. Flere divisioner, her under Bus og Lastbiler, blev solgt fra til udenslandske firmaer, og resterne af Rover Group blev solgt til British Aerospace i 1988.

Rover Group bliver så solgt til tyske BMW i 1994. Et hårdt slag for britisk stolthed.

1. generation af Freelander

Tyske BMW køber Rover Group i '94, hvor særlig Land Rover er interessant da de kan give BMW, den 4x4 know-how de behøver i midten af halvfemserne hvor efterspørgslen på SUV'er er stigende. Derfor bliver der også satset  på urbane suv'er, som Freelanderen, der har begrænsede terræn-egenskaber, men som gør sig foran cafén og ved golf-banen.  Freelanderen bliver desuden grundlaget for BMW's egen urbane SUV X3 og X5 der bliver begyndelsen på en trend hvor luksusmærker skal bygge SUV.

Engelsk og tysk virksomhedskultur passede dog ikke sammen og efter utilfredsstillende resultater piller BMW Rover Group fra hinanden, og Land Rover bliver solgt til Ford i år 2000. Amerikanske Ford rekonstruerer fabrikken i Sollihull og retter op på de kvalitetsproblemer der har været. I 2005 har Land Rover deres rekordsalg, men r moderfirmaet Ford kommer selv i krise og Land Rover bliver sammen med Jaguar  blive solgt for at redde Ford Motor Company.

Køberen er TATA motors en kæmpe koncern i Indien der er mest kendt for at bygge de lastbiler der gør den kaotiske trafik i Indien livsfarlig. TATA gør dog enhver frygt for udflytning af arbejdspladser til skamme. Land Rover bliver stadig bygget i Solihull og på en nyere fabrik i Halewood og mærket har idag succes med at bygge luksusiøse SUV'ere af god kvalitet til velhavere over hele verden.

Indisk TATA lastbil. Indiske chauffører pynter deres lastbiler som de var små templer. Gudebillederne og den øvrige farvestrålende pynt skal sikre chauffører, og pasagerer mod ulykker.

Lastbilerne er dog ofte overlæssede og misligeholdte og der sker mange fatale ulykker i Indiens overbefolkede og kaotiske trafik.